mandag den 12. oktober 2009

Kedsomhed, rastløshed eller...?

Mine tanker farer i alle retninger de er slet ikke til at holde styr på, ligesom mine følelser heller ikke er det. Jeg keder mig, og alligevel ikke. Min krop kan ikke finde ro, mine tanker er ustyrlige, mit sind er tomt og min sjæl har gemt sig et eller andet sted i det fjerne, hvor den ikk er til at finde. Mine følelser bestemmer selv, hvad de vil, glæde,, tristhed, rastløshed hundredevis af forskellige sindsstemninger fra det ene øjeblik til det andet ikke til at hitte rede i. Ej undskyld det her lyder sikkert som en ordentlig omgang vrøvl, men det er sådan jeg sidder og har det lige nu, og jeg måtte simpelthen bare skrive det ned et eller andet sted og så endte det med at blive bloggen, men vel også et udemærket sted at gøre det. Jeg tænkte ved mig selv, da jeg startede med at skrive på bloggen, at den ikke måtte blive for personlig, fordi alle jo kan læse med, men det går vel nok, så længe jeg ikke udkrænger min sjæl, hvilket man ikke ligefrem kan sige jeg gør nu. Jeg har bare fortalt en ganske lille smule om, hvordan jeg sidder og har det lige nu, og det er vel til at holde ud, håber jeg da. :) Her er et lille tænktsomt digt fra min hånd, som jeg synes i skal have del i.

Tid

Den snor sig af sted, strækker sig, som en snor lang over himmelens bue. Den ender i det uvisse ingen ved, hvor den ender henne, har den overhovedet nogen ende? Vil den fortsætte med at være der til den dag jorden går under? Vi er alle slave af tiden, vi er bundet af den, vi er en del af den, og den er en del af os. Vi fødes med den, og vi dør med den.hvornår er tidens begyndelse og dens slutning? Hvem skabte tiden, Gud? Eller skabte den ham? tiden er et af livets store mysterier, som alle mennesker søger svar på, men det er endnu ikke fundet.

De venligste hilsner fra KatjaSE.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar