Mit fiks, mit drug, mit stof og mit sus. Så gik den sgu
ikkelængere. I dag er jeg faldet i med selvskade. Problemet er at det er rart,
og at jeg har lyst til at gøre det igen. Jeg har det ikke en gang dårligt over
det skete. Faktisk har jeg det bedre end inden jeg gjorde det. Hvorfor jeg
gjorde det ved jeg faktisk ikke. Det farlige er at jeg kan mærke at mere vil
have mere. Jeg har lyst til at gøre det igen. Det var, som om jeg ikke længere
kunne modstå det indre pres, og så skete det ligesom bare. Så nu har jeg en
arm, som ikke er særlig pæn.
Jeg har haft meget støtte af min rigtig gode veninde, som
virkelig har været der for mig, og vist mig forståelse. Jeg er så glad, for at
jeg har hende i mit liv. Hun kæmper selv med det, og forstår mig på en ganske
særlig måde.