tirsdag den 31. juli 2018

Ny medicin, og lidt tanker

Dette skrev jeg mandag den 23. juli, da jeg havde snakket med min psykiater

I dag har jeg været til samtale hos min psykiater. Vi skulle tale om at jeg gerne vil starte på ny medicin. Den medicin jeg skal starte på i dag hedder Latuda. Det er vidst ret nyt. Er der nogen som kender til det? Evt. Bivirkninger? Jeg er også steget lidt i PN-medicin fra 25 mg. Gange to til 50 mg. Gange to, da jeg ikke synes det jeg fik før ikke virkede så godt mere.

Nu er der gået en uge siden jeg har startede på Latuda, og jeg kan ikke finde ud af, hvordan det er gået. Jeg døjer rigtig meget med indre, og ydere uro og en stor sensitivitet overfor næsten det hele. Og så føler jeg mig meget følsom, og sårbar, og det er rigtig svært at have det sådan. :( Der står uro, og angst på bivirknings listen. Og i tirsdags havde jeg et lille angstanfald. Jeg kan endnu ikke mærke om medicinen har nogen virkning. Jeg føler det går ret meget ned ad bakke med det psykiske, for jeg føler mig trist, depressiv og energiforladt. Og så tænker jeg også en del på selvskade. Det popper tit op i mit hoved.

Jeg kan ikke finde ud om uroen er kommet grundet medicinen, men det tror jeg det er. For det startede tirsdag, og min psykiater nævnte også noget om uro. Jeg tror det er bivirkninger her i startfasen. Jeg synes bare ikke det er særlig rart. Hvis det bliver ved må jeg snakke med min psykiater onsdag den 8. august. I morgen skal jeg snakke med min kontaktperson i distriktspsykiatrien, og det tror jeg er meget godt, så jeg kan få sat lidt ord på følelser og tanker. Jeg vil give Latoda en chance, og se om ikke det bliver bedre med uroen.

Jeg er i en periode, hvor jeg mærker glæden i små korte glimt inden den hurtigt forsvinder. Jeg kan glæde mig til at se en veninde, og lige så hurtigt jeg har tænkt tanken, og mærket glæden er den væk igen.

Det er dog, som om stemmerne har dæmpet sig lidt ned. Der er ligesom en slags filter imellem mig og dem og det klager jeg da ikke over. De vil dog stadig gerne have magt ind imellem, men det giver jeg dem ikke lov til. Jeg forstår ikke, hvor al den tristhed, og tomhed kommer fra, når jeg faktisk har haft det hyggeligt, og rar. Jeg har stor lyst til at gemme mig meget langt væk fra verdenen, for den kan jeg ikke rumme at skulle vær en del af eller tage stilling til. Lidt positivt, så har det hjulpet mig en del at stige i PN. Det virker bedre nu.