tirsdag den 31. juli 2018

Ny medicin, og lidt tanker

Dette skrev jeg mandag den 23. juli, da jeg havde snakket med min psykiater

I dag har jeg været til samtale hos min psykiater. Vi skulle tale om at jeg gerne vil starte på ny medicin. Den medicin jeg skal starte på i dag hedder Latuda. Det er vidst ret nyt. Er der nogen som kender til det? Evt. Bivirkninger? Jeg er også steget lidt i PN-medicin fra 25 mg. Gange to til 50 mg. Gange to, da jeg ikke synes det jeg fik før ikke virkede så godt mere.

Nu er der gået en uge siden jeg har startede på Latuda, og jeg kan ikke finde ud af, hvordan det er gået. Jeg døjer rigtig meget med indre, og ydere uro og en stor sensitivitet overfor næsten det hele. Og så føler jeg mig meget følsom, og sårbar, og det er rigtig svært at have det sådan. :( Der står uro, og angst på bivirknings listen. Og i tirsdags havde jeg et lille angstanfald. Jeg kan endnu ikke mærke om medicinen har nogen virkning. Jeg føler det går ret meget ned ad bakke med det psykiske, for jeg føler mig trist, depressiv og energiforladt. Og så tænker jeg også en del på selvskade. Det popper tit op i mit hoved.

Jeg kan ikke finde ud om uroen er kommet grundet medicinen, men det tror jeg det er. For det startede tirsdag, og min psykiater nævnte også noget om uro. Jeg tror det er bivirkninger her i startfasen. Jeg synes bare ikke det er særlig rart. Hvis det bliver ved må jeg snakke med min psykiater onsdag den 8. august. I morgen skal jeg snakke med min kontaktperson i distriktspsykiatrien, og det tror jeg er meget godt, så jeg kan få sat lidt ord på følelser og tanker. Jeg vil give Latoda en chance, og se om ikke det bliver bedre med uroen.

Jeg er i en periode, hvor jeg mærker glæden i små korte glimt inden den hurtigt forsvinder. Jeg kan glæde mig til at se en veninde, og lige så hurtigt jeg har tænkt tanken, og mærket glæden er den væk igen.

Det er dog, som om stemmerne har dæmpet sig lidt ned. Der er ligesom en slags filter imellem mig og dem og det klager jeg da ikke over. De vil dog stadig gerne have magt ind imellem, men det giver jeg dem ikke lov til. Jeg forstår ikke, hvor al den tristhed, og tomhed kommer fra, når jeg faktisk har haft det hyggeligt, og rar. Jeg har stor lyst til at gemme mig meget langt væk fra verdenen, for den kan jeg ikke rumme at skulle vær en del af eller tage stilling til. Lidt positivt, så har det hjulpet mig en del at stige i PN. Det virker bedre nu.      

fredag den 8. juni 2018

Karakterer og eksamenstanker

For et godt stykke tid siden skrev jeg, at jeg skulle til skriftlig og mundtlig eksamen i dansk. Onsdag 2. maj var jeg oppe i skriftlig fremstilling, som gik virkelig godt, da jeg havde et skønt emne, som jeg kunne relaterer til. Nemlig Noget at kæmpe for, hvor vi skulle skrive et essay om noget vi synes er værd at kæmpe for, og nævne en gruppe eller et menneske, som kæmper for noget vi synes er godt. Fredag 4. maj var jeg oppe i diktat, og læse prøve, som jeg også syntes gik rigtig godt. Det fungerede med diktaten, og jeg fik skrevet alt, der blev sagt, og læseprøven gik også rigtig godt, for der fik jeg lavet næsten alle opgaverne. I dag fortalte min lærer mig om karaktererne i de skriftlige prøver 7 i skriftlig fremstilling, 7 i læseprøven og 10 i diktaten. Så jeg er godt tilfreds.

I dag kom så dagen, for den mundtlige danskeksamen. Jeg har godt nok været meget nervøs siden onsdag. Det har virkelig været svært at holde ud at være i. Omkring ti minutter i ni skulle jeg op. Jeg fik sagt højt til både min lærer, og sensor, at jeg var virkelig nervøs, og at jeg syntes det rigtig svært. Sensor var så venlig at sige at jeg bare skulle bruge den tid jeg havde brug for. Jeg fortalte at jeg har trukket Ondskab behandlet igennem fiktion fra nyere tid. Jeg ridsede kort op, hvad novellen Ond i sulet handlede om, og jeg fortalte lidt om forfatteren Naja Marie Aidt, som har skrevet denne novelle. Så kom jeg med mine betragtninger omkring personerne, miljøet, fortællervinkel opbygning af novellen, synsvinklen og hvordan sproget var. Jeg kom også ind på, hvilket former for ondskab, som findes, og så prøvede jeg perspektiverer i forhold til nogle af de tekster, som vi har læst i årets løb. Jeg synes jeg fik sagt alt, som jeg ville sige. Efter de så havde snakkede sammen i nogle minutter kom jeg ind, og fik min karakter. Jeg fik 7 i det mundtlige. Lige da karakteren blev sagt lagde der sig en tung dyne af skuffelse over mine tanker, for et eller andet sted havde jeg håbet på mere end det. Men som både sensor og min lærer sagde, så er 7 en rigtig fin karakter, som jeg vil kunne komme på gymnasiet med. Jeg prøver at sige til mig selv, at det er en rigtig flot karakter. Det har alle omkring mig sagt. Der kom mi indre 12-talspige frem, som jeg ikke vidste jeg havde, og hun trickede min indre kritikker, og stemmerne hvilket ikke er særlig rart.. Alt i alt er jeg glad og tilfreds med resultaterne.

Noget jeg virkelig også skal huske på er, hvor stor en sejr det er for mig, at være noget hertil at jeg nu har afsluttet 9. klasses prøven i dansk, og at jeg har klaret det så godt, som jeg har. Dem, som ikke troede på mig på Refsnæs har sgu fået baghjul nu. Det er første skridt imod mit mål, som MB'er.  

mandag den 30. april 2018

Min første eksamen!



Det er rigtig svært for tiden. Med ro, og med afslapning det er nemlig sådan, at jeg på onsdag og fredag skal til mine første skriftlige eksaminer i dansk niende klasse. Puha jeg er virkelig nervøs også selvom jeg ikke kommer til at se sensor. Som skal vurderer mine skriftlige evner. På onsdag er det skriftlig fremstilling altså en stil, og jeg håber sådan at der er et emne, som fanger mig lige med det samme. Jeg håber ikke jeg kommer til at sidde, og ikke ved, hvad jeg skal skrive. Jeg har de vildeste skrækscenarier oppe i mit hoved. Helt galt kan det dog ikke gå, for jeg har min skønne og meget søde uddannelsesmentor Birgitte med mig både på onsdag, og på fredag, og hun gør mig meget tryg. Det bedste ved det hele er, at jeg kan holde pauser undervejs og det kommer ikke til at tælle i den tid jeg har fået. Onsdag bliver en lang dag, for jeg skal møde klokken ni og er færdig klokken 13:30. jeg har nemlig fået ekstratid grundet mit synshandicap. Det har jeg også på fredag, hvor den står på diktat og læseprøve. Jeg mener, at jeg skal møde klokken ni igen, og så lader det til, at jeg skal vente en del sammen med min mentor imens vores lærer dikterer for de andre. Det ser ud til at jeg er færdig klokken 11:45. jeg prøver at sige til mig selv, at det hele nok skal gå. :)  

mandag den 16. april 2018

Ny psykiater, og medicinstigning

I onsdags havde jeg samtale med den psykiater, som jeg er tilknyttet i distriktspsykiatrien. Jeg har mødt hende et par gange, da hun sidder i bestyrelsen i Nettet, så jeg har sagt hej til hende på mit gamle bosted.

Jeg synes hun virker rigtig sød, og meget rar, at snakke med. Hun virker også meget interesseret i mig, og hvordan jeg har det. Hun spurgte mig, hvordan jeg har det, og jeg svarede, at jeg er plaget af tristhed og opgivenhed i øjeblikket som hun meget rigtigt sagde så har du tilbøjeligheder til tristhed. Vi blev enige om, at jeg skulle sættes 50 mg. op i Sertralin, som er den antidepressive medicin jeg får. Jeg startede med det i onsdags. Jeg kan endnu ikke mærke om det hjælper mig. Nu får jeg 150 mg. hvor jeg før fik 100 mg. Snakken faldt også på, at jeg skal skifte antipsykotisk medicin, da jeg kun har prøvet Seroquel i forhold til stemmehøringen. Men som vi også blev enige om, så er det ikke nu der skal pilles ved det før jeg har fået det bedre med humøret. Jeg er parat til at prøve ny medicin, og se om der findes noget der kan dæmpe stemmerne endnu mere end de er i forvejen.

Jeg synes ikke det går så godt med humøret jeg føler mig stadig trist og opgivende. Jeg har også fået mere indre uro. Jeg ved ikke om det skyldes medicin stigningen, for hvis det gør må jeg jo give det tid indtil det bliver bedre igen. Som jeg har det lige nu har jeg mest lyst til at være alene, og ikke se nogen mennesker, for det kan jeg ikke rumme. Jeg tager en dag ad gangen andet kan jeg ikke rigtig gøre.