mandag den 26. december 2016

Lidt om tiden, der er gået



Da jeg skrev sidst havde jeg det rigtig skidt, og havde henvendt mig på Psykiatrisk Skadestue, og blevet sendt hjem. Og jeg havde skadet mig selv, og fået beroligende medicin, som havde en god virkning. Min kontaktperson kom ud til mig dagen efter turen på skadestuen, og vi fis os en god snak, og det var rart, at jeg ikke var alene, når jeg havde det så skidt, som jeg havde det på det tidspunkt.

Da jeg skrev mit sidste blogindlæg var jeg heller ikke flyttet endnu. Det er jeg dog sidenhen, og her er, hvad jeg skrev lidt tid efter. 


Nu har jeg boet her en måned, og det er utroligt, hvor tiden er blevet af. Jeg er faldet rigtig godt til. Jeg har heller ikke skadet mig selv siden starten af november, så det er rigtig godt. Trangen har dog fyldt en del, og det gør den stadig ind i mellem, og det er ret hårdt jeg er startet i et kommunalt tilbud, som hedder Ungegruppe, som er et sted for unge med psykiske udfordringer, hvor vi mødes en gang om ugen, og hygger, og laver mad. Folk er rigtig søde, og min anden kontaktperson Malene er der hver tredje uge. Hun er også rigtig sød.         

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar