Presset er for stort!

Tirsdag aften blev det hele for meget. Al dent stress omkring flytningen, alle de mange tanker, følelser og bekymringer kunne jeg ikke rumme i mit hoved, så efter fire et halvt år faldt jeg i, og skadede mig selv. Inden da havde jeg brugt alle de andre strategier, og da intet af det virkede endte det altså med selvskade efter en lag snak med en personale. Nu kan jeg huske, hvorfor det er så rart, for en stund forsvinder alle tanker, følelser og den psykiske smerte som bliver fysisk og lettere for mig at rumme. Jeg har det ikke en gang skidt med, at jeg har skadet mig selv jeg har faktisk bare lyst til at gøre det igen, så det indre pres kan blive mindre. Selvom jeg har lyst til at skade mig selv, så har jeg ikke gjort det siden tirsdag aften.  

Siden tirsdag har jeg haft det skidt, og i dag kunne jeg ikke holde det ud. Så jeg tog med min kontaktperson ud på Psykiatrisk Skadestue i Glostrup. Hvor jeg fik en snak med en meget sød sygeplejerske, som også var meget forstående. Derefter talte jeg med en læge, som spurgte, hvorfor jeg gerne ville indlægges, og jeg sagde, at det var, fordi jeg ikke kunne holde ud at være andre steder, og føler mig presset på grund af den forestående flytning. Hun mente så at jeg skal afprøve det med at være her hos mig alene, da det er det der kommer til at ske, når jeg flytter. Hun har givet mig noget beroligende medicin med mig hjem, som jeg kan tage, hvis det bliver alt for svært lægen mente at ved at indlægge mig ville de gøre mig en bjørnetjeneste, hvilket jeg ikke forstår. Jeg har fået et nummer på skadestuen, som jeg kan ringe til hvis det er. Og så tager vi et døgn af gange. Jeg har det bedre, men stadig ikke godt. Min kontaktperson kommer herud i morgen, og er har et par timer, så det er rigtig rart.