fredag den 14. april 2017

Indre uro, og lyst til selvskade



Den indre uro fylder lidt her til aften. Og så savner jeg selvskaden, og det har jeg gjort her de sidste dage. Det er ikke så rart, for det er noget jeg kæmper meget med, og som tager meget af min energi, for når jeg savner det kommer trangen til det også, og den tager virkelig mange kræfter. Stemmerne siger til mig, at jeg skal skade mig selv. Jeg gør bare ikke, som de siger selvom det på en måde er ret fristende at give efter, handle, give slip og bare gøre det uden at tænke så meget over det. Ofte ønsker, at jeg ikke hele tiden at skulle tænke så meget over, hvad der er godt, og ikke er godt for mig at gøre. Selvskade ved jeg godt med min fornuft ikke er en god strategi eller noget, som er godt for mig. Kun lige, når jeg har gjort det for så kommer lettelsen, og de ti minutters ro, som følger efter det. Jeg savner suset og glemslen, og jeg savner ikke hele tiden at være stærk og sej. Nogle gange har jeg også brug for at være svag, og blive passet på.  Den indre anspændelse er rigtig svær, at håndterer. Tankerne kører alt for stærkt, og stemmerne larmer en masse. Hvorfor i dag føles særlig svær ved jeg ikke, for det er ikke første gang jeg har det sådan, som jeg har det i dag. Måske der ikke er nogen særlig grund til det. Det er nok bare en dum dag.   

2 kommentarer:

  1. Dener så hård at kæmpe med og imod den trang. Og du har helt ret - man kan ikke være stærk hele tiden. Du har også ret til at være "svag" og blive passet på. Vi skal bare lære, at det kan vi også godt være uden at skade os selv <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget kloge, og rigtige ord. <3

      Slet