Indre uro

Nu er det ved at være aften, og det kan jeg både mærke fysisk og mentalt. Fysisk bliver jeg mere træt, hvilket jo er meget naturligt efter en lang dag. Sådan har de fleste jo det på denne tid af døgnet.

Psykisk mærker jeg det ved, at jeg føler mig mere sårbar forstået på den måde, at jeg ikke har de samme mentale kræfter til at kæmpe imod stemmer, tristhed eller indre uro. I dag har jeg lidt indre uro, men det er dog til at holde ud. Men trangen til selvskade fylder en hel del samtidig med en tristhed, træthed og opgiven hed, som gør det svært at holde fast.  Tankemylderet fylder også i dag. Allermest har jeg lyst til at gemme mig væk fra verdenen omkring mig og bare være mig selv. Jeg har lyst til at give efter og være selvskadende, for jeg bilder mig ind, at det giver mig mere ro, men jeg ved så udmærket godt, at det ikke holder ret længe. Dog vender mine tanker hele tiden tilbage til det. Det er hårdt med disse tanker for det kræver en masse energi ikke, at handle på dem. Stemmerne synes også det er en god idé med selvskade. Åh altså! De stemmer, og den trang! Jeg er så træt af, at kæmpe. :(