Frustrationer og snak

I dag har jeg været hos min psykiater, som jeg er en gang om måneden. Hvordan snakken gik ved jeg ikke rigtig. Min psykiater er meget sød, og forstående, men jeg føler ikke rigtig, at vi kom nogle veje, hvilket vi ellers plejer at gøre.

Allerede da jeg kom havde jeg det ret dårligt med indre uro og tristhed. Som altid spørger hun, hvordan jeg har det, og jeg begynder, at fortælle om de meget svære aftner med depressivt humør og voldsom indre uro. Og at jeg har en del dyk i humøret, som tager min energi fra mig. Og det kan hun godt forstå. Hun spørger naturligt nok indtil, hvordan det er gået efter jeg er blevet øget i den antidepressive medicin, og som jeg også siger går det meget godt bortset fra de voldsomme dyk jeg ind i mellem har. Jeg nævner også min trang til selvskade, og at jeg ikke føler at det antipsykotiske medicin, som jeg både tager fast, og som PN ikke altid virker, hvis jeg virkelig har det dårligt dette siger hun ikke ret meget til. Hun spørger også om jeg har snakket om det her med de svære aftner i Headspace, for måske de har en idé til, hvad jeg kan gøre. Det havde jeg ikke lige tænkt på. hun kommer ind på muligheder, hvor hun siger, at hvis det virkelig bliver slemt kan jeg tage kontakt til Psykiatrisk Skadestue, hvilket faktisk er en god idé. Som jeg også fortæller hende, så kan jeg ringe til min støttekontaktperson, hvis jeg har brug for det.

Snakken faldt også på indlæggelse, hvor til jeg svarede, at jeg sandsynligvis ville bli.ve sendt hjem igen, for det blev jeg, da jeg boede på bosted, hvortil hun svarede, at nu ville det være anderledes, fordi jeg ikke længere bor på bosted, og jeg derfor ingen har omkring mig. Måske hun har ret i det, men jeg tvivler efter de afvisninger, som jeg har haft igennem tiden. Jeg nævnte flere gange over for hende, at jeg synes det er svært at være i for tiden, og hun bliver ved med at vende tilbage til, at Psykiatrisk skadestue og min støttekontaktperson er de muligheder jeg har. Jeg synes det var en hård samtale i dag, for jeg føler ikke, at jeg fik så meget ud af den. Jeg ved egentlig ikke, hvad det var jeg havde forventet i hvert fald ikke den drejning den tog i dag. Alle samtaler kan jo ikke være lige nemme. Jeg har det okay nu.