Organisk halucinose

Jeg har en  diagnose, som jeg kæmper med i min hverdag, og det er Organisk hallucinose, hvilket er en hjerneskade, som gør at jeg hører stemmer og har andre hallucinationer  og alt dette skyldes denne hjerneskade og ikke en psykisk lidelse som f.eks. Skizofreni. Jeg har snakket med min psykiater om det, og hun mener at hjerneskaden skyldes min for tidlige fødsel, og det har hun da nok ret i det giver i hvert fald god mening synes jeg. Den hallucination som plager mig mest er de stemmer som jeg hører inde i mit hoved, for de er der næsten hele tiden og gør det i perioder rigtig svært for mig at holde fokus på tingene omkring mig, fordi de fylder det hele både min indre og ydre virkelighed. Jeg er dog begyndt at arbejde med stemmerne, så de ikke skal blive ved med at have så meget magt over mig, og det går fremad lige så langsomt. Jeg har nogle sætninger som mindsker deres magt den ene er til når de er konkrete og vil have jeg skal skade mig selv den lyder sådan: “Velkommen venner! Ja det kan godt være, men jeg vælger en anden vej – jeg ved godt at det ikke er den i vil have, jeg vælger den alligevel!” Og når jeg siger denne sætning og koncentrerer mig om den bliver stemmerne trængt lidt i baggrunden. Jeg har en anden sætning, som jeg skal sige når de larmer, fordi de vil have at jeg skal have det skidt. Den lyder sådan: ” Jeg ved godt i vil have jeg skal have det skidt, men jeg synes godt at jeg må have det godt….” Denne sætning er den sværeste at sige, for når jeg gør det larmer de en masse men alligevel hjælper det at sige den. Ud over stemmerne kan jeg godt høre ting, som kun jeg hører og det er ikke rart, for når jeg hører det bliver jeg i tvivl om det er virkeligt eller ej for lige når jeg hører det er det lige så virkeligt som den musik jeg har i ørerne lige nu. I en periode var jeg plaget af nogle ret så ubehagelige synshallucinationer, men de er heldigvis gået væk igen. Det er rart at jeg er begyndt at arbejde med stemmerne, for jeg har altid troet lige indtil jeg flyttede ind på Nettet at jeg ikke kunne arbejde med stemmerne på nogen som helst måde. De plager mig stadig meget, men jeg er begyndt at få min egen stemme blandt stemmerne. Jeg er også først nu begyndt at acceptere at de aldrig forsvinder og nok altid vil være en del af mit liv og noget jeg skal lære at leve med og håndtere så de ikke fylder så meget i min hverdag den slags tager tid, og jeg er godt på vej i mod en accept at stemmerne og er ved at lære at håndtere dem på en god måde. Ud over at jeg arbejder med dem får jeg også noget medicin som dæmper dem noget ned, så de ikke larmer så meget, som de før har gjort det og jeg føler medicinen hjælper mig på en god måde.