Møde på Jobcentret

I går var jeg til møde på Jobcentret, hvor jeg skulle fortælle, hvordan det er gået med flytningen. Til mødet deltog min sagsbehandler fra Jobcentret, min sagsbehandler fra Rådgivnings og behandlingscentret, min støttekontaktperson fra kommunen og min kontaktperson fra mit gamle bosted og så selvfølgelig mig. 

Jeg blev spurgt indtil, hvordan jeg synes det er gået med flytningen, hvortil jeg svarede, at jeg synes det er gået rigtig godt, og at jeg er glad for min lejlighed.  Min kontaktperson fra kommunen synes, at det går rigtig godt, hvilket jeg giver hende ret i. hun fik sagt nogle lidt uheldige ting, at jeg sagtens kan klare mig med støtte fra hende en gang om ugen, hvilket jeg ikke er enig med hende i. hun fortalte også, at hun har ferie fra første februar, og lidt over to uger, hvor hun fortalte mig, at en af de andre kontaktpersoner i teamet ville jeg kunne ringe til, men der vil ikke komme nogen ud til mig, hvilket jeg fik sagt, at det kan jeg ikke klare i så lang tid, hvilket hun ikke var enig med mig i. hun snakkede også om, at mange af de andre borgere hun besøger har det meget værre end jeg, og de ord gjorde mig meget ked af det, og jeg fik sagt, at det kan jeg jo ikke bruge til noget. Jeg fik også sagt, at det virker, som om det går mig godt, men hun kender mig ikke, og ved ikke, hvordan jeg har det indeni. Så jeg skal blive bedre til, at fortælle hende, hvordan jeg har det.

Snakken faldt også på skolegang, da jeg har sagt, at jeg gerne vil tage nogle niende klassesfag, og min sagsbehandler fra Jobcentret fortæller om OK (opkvalifiseringskursus) som er et sted for folk med psykiske udfordringer, og det var også det jeg bad om i sin tid, hvis jeg skal gå i skole har jeg brug for et sted, hvor de forstår mig, og de ting, som jeg kæmper med, og sådan et sted er det.  Jeg fik af vide, at undervisningen foregår på mit niveau, og det lettede mit hjerte, at hører det. Jeg fik af vide, at det er rigtig hyggeligt, at være der, fordi folk er søde. Dem der underviser er fri villige. Vi blev enige om, at jeg skulle starte med det fag, som jeg har lettest ved, så jeg vil starte på dansk, for det et fag, som jeg synes jeg har nemt ved. Min sagsbehandler og jeg skal derhen og kigge forbi, og sige hej til hende, som har med skolen at gøre. Jeg mener, at det er en gang i næste uge. Hun siger, at hun nok skal sørge for bøger, og hjælpemidler til skolegangen. Jeg er meget spændt på, at se stedet, og møde dem som går der. Det bliver meget godt, at komme i gang med noget igen.