I mandags var jeg til møde på kommunen omkring, hvad der
skal ske, når jeg flytter i egen lejlighed. Snakken faldt på den form for
støtte jeg skal have. De første tre måneder vil mit bosted Nettet give mig
efterværn, hvilket betyder, at de kommer ud til mig, og støtter mig i min
lejlighed. Så de slipper mig ikke med det samme, og det er rigtig rart, at der
stadig er kendte mennesker omkring mig. Min sagsbehandler, som har med bo delen,
og den støtte jeg skal have at gøre vil snakke med socialpsykiatrien, så jeg
kan få en døgnstøtteperson, som er en jeg kan ringe til hele døgnet sådan vil
det være det første stykke tid, så vidt jeg har forstået. Det bedste er, at hun
vil ordne det sådan, at jeg inden jeg flytter møder den nye støtteperson, så
jeg ikke bare skal danne en ny relation, når jeg er flyttet. Det er rart med en
sagsbehandler, som kender mig så godt.
Der er mange praktiske ting omkring flytningen, som fylder i
mit hoved, og det har gjort at jeg ikke har haft så meget energi til at komme i
Fountain House, fordi det har stresset mig oven i alle tingene omkring
flytningen. Jeg nævnte for min sagsbehandler i jobcentret, at jeg ikke kan
magte Fountain House i øjeblikket, og det kunne hun heldigvis godt forstå, så
det er sat på standby. Og det har givet mig meget mere ro, at jeg ikke skal
tænke på Fountain House mit i alt det her flyttehalløj. Angående beskæftigelse
er det blevet ordnet sådan, at når jeg har overskud, og er klar til det kan
starte i noget skole her i Rødovre. Det var et rigtig rart møde med masser forståelse
og følelsen af at blive set, hørt og forstået.
Det betyder bare så meget at blive set og forstået til sådan nogle møder - det er jeg rigtig glad for, at du blev :-)
SvarSletHvor er det skønt at i finder de gode løsninger sammen. Sådan en flytning tager ufattelig mange kræfter. Er sikker på det kommer til at gå rigtig godt..
SvarSletKnus <3