Det er meget overvældende for mig i øjeblikket. I tirsdags fik
jeg den på en gang gode og voldsomme besked, at jeg har fået tilbudt en
lejlighed. Efter ordene var blevet sagt sad jeg lidt, og stirrede ud i luften,
og vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Da beskeden havde
bundfældet sig lidt blev jeg rigtig ked af det, og stemmerne gik helt af amok,
så jeg slet ikke kunne være i det. Jeg begyndte at græde, og kunne slet ikke
holde ud at være i min egen krop. Min kontaktperson var mig en stor støtte, og
viste mig omsorg og forståelse og gav mig kram. Lige der var jeg på
indlæggelsens randt.
Det her skrev jeg på Facebook efter jeg havde fået beskeden, og
var faldet lidt til ro. ” Jeg har sgu fået tilbudt en lejlighed, her i Rødovre!
Det er næsten for godt til at være sandt. Jeg skal ud og se den her på fredag
sammen med min kontaktperson, så det er jeg meget spændt på. Det er en et
værelses på 30 m2. jeg skal give svar seneste på tirsdag. Min mavefornemmelse
fortæller mig, at jeg skal sige ja, så det gør jeg. Det er rart, for den ligger
i stuen, så ikke så mange trapper. Det er godt, men også meget skræmmende, da
jeg har boet på institution siden jeg var ganske lille. Jeg skal forlade min
trygge base i gennem fire år, men jeg føler mig faktisk klar til det. :) Jeg flytter ind en gang i november.”
Vil jeg nu kunne klare det? Hvad gør jeg hvis jeg får det
dårligt om aftenen? Der er jo ikke længer personale omkring mig, som jeg kan
hive fat i. vil jeg kunne klare at være alene? Vil jeg falde tilbage i gamle
mønstre med selvskade? Vil jeg føle mig meget ensom? Vil jeg kunne stå i mod
stemmerne? Alle disse spørgsmål farer i gennem mit hoved nu har jeg boet på
institution siden jeg var ganske lille, og har været vant til at have mennesker
omkring næsten hele tiden, så det bliver en stor omvæltning for mig, at skulle
være helt alene. Trods alle de mange tanker og bekymring føler mig faktisk klar
til at flytte i egen bolig både praktisk og psykisk. Personalet her fra Nettet
slipper mig heller ikke med det samme, og det giver mig en meget stor tryghed. Lejligheden
ligger tæt på Rødovre Centrum, og heller ikke meget langt fra mit bosted.
Her er det jeg skrev i går på Facebook efter jeg havde været ude
at se lejligheden sammen med min kontaktperson. ”Nu har jeg set på den
lejlighed, som meget snart skal være min. Og jeg er godt tilfreds med den. Beskrivelse:
Når man kommer ind af hoveddøren kommer man ind i en smal entre, og lige over
for hoveddøren ligger badeværelset, som har en ret god størrelse. Og der er
masser af skabsplads både i entreen, på badeværelset, og i det store rum som er
meget lyst. Der i rummet er et lille tekøkken, og også en del skabe. Det store
plus er, at der er meget stille, fordi det ikke ligger ud til en stor vej, og
det er tæt på Rødovre Centrum og mit nuværende bosted. Jeg kan godt se mig selv
få et lille hyggeligt hjem der. Jeg bruger lige weekenden til at mærke efter om
det nu er det jeg gerne vil sige ja til.” jeg er helt sikker på, at jeg siger
ja til den. Jeg står nummer et på listen, så hvis jeg siger ja, så er det min. Det
bedste er, at jeg gerne må have en kat, så det vil jeg anskaffe mig på et
tidspunkt.
Iih, hvor bliver det bare spændende! Jeg står jo også selv og skal flytte - kan næsten ikke vente! :-) Får du så støttetimer fra dit gamle bosted i din nye lejlighed?
SvarSletKnus og tanker <3
Ja jeg får støttetimer af personalet fra mit gamle bosted i noget tid. De kalder det efterværn. Det bliver spændende, men også meget skræmmende efter at have boet institution i så mange år, som jeg har.
SvarSlet