Tanker på en solskinsdag

Trangen til selvskade fylder ret meget lige nu. Hvorfor ved jeg ikke rigtig vejret rigtig godt, og det er selvfølgelig rigtig rart, men jeg kan ikke rigtig mærke det indeni. Solen skinner, og det er varmt, og alligevel har jeg lyst til at sidde herinde, og bare gemme mig. Jeg har ikke lyst til at gå udenfor. Jeg forestiller mig, hvordan jeg skader mig selv, og at det er rigtig voldsomt. Jeg har ikkelyst til at kæmpe længere. Det hjælper mig jo alligevel ikke. Nu kommer vi også en tid i møde, hvor den slags er svært at skjule, da vi lige så stille holder op med at gå med lange ærmer.  

I tirsdags skete der noget, som ikke er sket temmelig længe. Jeg glemte at tage medicin. Dog fandt jeg først ud af det om onsdagen. Der var sket ret meget den dag. Så efter en telefonsnak med en rigtig god ven gik jeg direkte i seng, da jeg heller ikke var helt på toppen fysisk. Godt nok havde jeg svært ved at sove, men det var ikke noget jeg tænkte nærmere over. Jeg vågnede også flere gange i løbet af natten og morgenen. Da jeg stod op slog det mig pludselig, at fuck! Jeg har glemt at tage min medicin, og så gav den manglende søvn og fysiske ubehag meget bedre mening. Jeg glemmer så sjældent, at tage min medicin, at jeg glemmer tegnene. Jeg må ikke tage det når jeg husker det, for så bliver jeg for træt, og får også mere end jeg skal. Nu går det heldigvis godt igen.

I nat drømte jeg, at jeg skulle indlægges på psykiatrisk skadestue, og at jeg havde det rigtig dårligt. Af en eller anden grund bliver jeg ikke indlagt med det samme, men tager hjem efter at have snakket med dem på skadestuen. Noget tid efter bliver jeg ringet op, og får at vide, at de ikke mener, at jeg skal indlægges, og da de ord bliver sagt kan jeg mærke frustrationen og fortvivlelsen, da jeg slet ikke er enig med dem. Da jeg vågner efter drømmen har jeg det temmelig skidt. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg drømmer denne drøm, og hvad den skal betyde. Måske den heller ikke har nogen betydning.