Klog kontaktperson, og snak og tanker om medicin

Min kontaktperson og jeg havde en rigtig god snak her tidligere i dag. Jeg synes vi har et rigtig godt sammenarbejde, og hun forstår mig rigtig godt.  Og er god til at lade mig sætte ord på tanker og følelser. Jeg fortalte hende om min snak med min psykiater, som synes jeg skal trappes ned i min antidepressive medicin, og om min utryghed ved det, og det var hun meget forstående over for.

Hun spurgte om jeg havde haft en depression før, hvilket jeg svarede ja til, og at jeg også var på medicin dengang, og det hjalp mig rigtig meget. Og så spurgte hun, hvordan jeg havde det, da jeg skulle trappe ud, og jeg fortalte, at jeg havde nogle heftige seponerings symptomer.  

Og at jeg igen i 2015 fik en ny depression, og startede atter på antidepressiv medicin, og det gør mig rigtig stabil. Hun sagde, at hun syntes, at det var dumt, at jeg skal trappes ned, og måske få det skidt af det. Som hun sagde ”Jeg fornemmer, at du er meget skrøbelig, og at du bruger mange kræfter på at have det godt billedligt talt så holder du lige nøjagtigt hovedet oven vande ved at crawle, men du bruger mange kræfter på det.” Og det har hun helt ret i. jeg troede slet ikke, at hun kunne se, hvordan jeg virkelig havde det, men det har hun, og det er så rart, at mærke. Som hun også sagde til mig ”Jeg ser det, det må du slet ikke være i tvivl om.” Hun spurgte mig også, hvad der skete da jeg ikke var på antidepressiv medicin, og der blev jeg depressiv, og havde nogle voldsomme udsving, og det vil jeg ikke risikerer igen.

Jeg prøver at tage det roligt omkring nedtrapningen, men jeg er rigtig bange for det for hvad nu hvis jeg får det mere skidt igen? Det magter jeg simpelthen ikke oven i, at jeg skal gå i skole. Det har jeg bare ikke fået sag til min psykiater kun, at jeg har svært med nedtrapningen, hvortil hun svarede, at vi tager det stille og roligt. Hun vil heldigvis vente lidt, men hvor længe er lidt? Bliver mit angstniveau og stemmerne igen voldsomme? Det håber jeg virkelig ikke, for det kan jeg slet ikke overskue. Åh alle de mange tanker og følelser.