Behovet, for at blogge og sætte ord på tanker og følelser er
ikke blevet mindre efter jeg er flyttet ind i min nye lejlighed. Det har bare
været svært for mig, at komme ordentligt i gang, fordi der sker så mange ting
både i mit hoved, og udenfor
Jeg flyttede mandag 21. november klokken ni om morgenen kørte Marlene og jeg
det første læs her til lejligheden. Dagen
før var vi ude, og købe de allersidste ting, som jeg manglede. Marlenes mand
var så flink, at sætte rullegardiner op, da jeg ikke selv kan finde ud af det. Mandag
aften satte han også lamper op for mig. En Marlene kender pakkede ud i mens vi
kørte ud for at hente flere ting fra mit bosted. Kenny min tidligere medbeboer
var så sød, at hjælpe med at få båret de tunge ting både ud i bilen, og op i
lejligheden. Det var lidt mærkeligt, at jeg ikke selv var med til at pakke ud,
men også meget rart, så jeg ikke skulle forholde mig til det. Rart med folk til
den slags. J Efter
to dage var det hele pakket ud, og kasserne sat i kælderen. Det har været rart,
at jeg er kommet så hurtigt på plads. Jeg er begyndt at lærer, hvor de
forskellige ting gemmer sig henne.
Det fungerer rigtig godt med min støttekontaktperson fra
kommunen Pia hedder hun, og er rigtig sød, og rar at snakke med. Hun kommer og
besøger mig en gang om ugen. Hun kommer faktisk i morgen klokken ti. Den første
uge har Marlene været sammen med mig hver dag indtil fredag, og det har været
rart og trygt med et velkendt ansigt midt i alt det nye. Der er blevet
bevilliget to måneders efterværn, så min kontaktperson fra mit gamle bosted
kommer ud til mig to gang om ugen. Jeg spiser stadig hjemme på bostedet de to
gange om ugen, hvor der er maddag. Jeg deltager også i social arrangementer. Det
er rigtig rart og trygt, at jeg ikke bliver sluppet helt af mit gamle bosted,
da det jo er dem, som kender mig bedst.
Nu har jeg boet her i lidt over to uger, og jeg ved at være
faldet godt til. Når jeg er på bostedet, og skal hjem derfra synes jeg det er
rigtig svært, for pludselig skal jeg hjem, og være helt alene. Og det føles
mærkeligt. Jeg er dog rigtig glad for min lejlighed, for her er en rigtig god energi,
som giver ru og tryghed. Jeg synes, at jeg har fået indrettet mig rigtig godt
ligesom jeg gerne vil have det. De 30 m2 er blevet rigtig godt udnyttet. Her skal
jeg nok blive rigtig glad for at bo. Psykisk er det gået noget blandet, men det
tager jeg med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar