Tirsdag aften blev det hele for meget. Al dent stress
omkring flytningen, alle de mange tanker, følelser og bekymringer kunne jeg
ikke rumme i mit hoved, så efter fire et halvt år faldt jeg i, og skadede mig
selv. Inden da havde jeg brugt alle de andre strategier, og da intet af det
virkede endte det altså med selvskade efter en lag snak med en personale. Nu kan
jeg huske, hvorfor det er så rart, for en stund forsvinder alle tanker,
følelser og den psykiske smerte som bliver fysisk og lettere for mig at rumme. Jeg
har det ikke en gang skidt med, at jeg har skadet mig selv jeg har faktisk bare
lyst til at gøre det igen, så det indre pres kan blive mindre. Selvom jeg har
lyst til at skade mig selv, så har jeg ikke gjort det siden tirsdag aften.
Siden tirsdag har jeg haft det skidt, og i dag kunne jeg
ikke holde det ud. Så jeg tog med min kontaktperson ud på Psykiatrisk Skadestue
i Glostrup. Hvor jeg fik en snak med en meget sød sygeplejerske, som også var
meget forstående. Derefter talte jeg med en læge, som spurgte, hvorfor jeg
gerne ville indlægges, og jeg sagde, at det var, fordi jeg ikke kunne holde ud
at være andre steder, og føler mig presset på grund
af den forestående flytning. Hun mente så at jeg skal afprøve det med at være
her hos mig alene, da det er det der kommer til at ske, når jeg flytter. Hun
har givet mig noget beroligende medicin med mig hjem, som jeg kan tage, hvis
det bliver alt for svært lægen mente at ved at indlægge mig ville de gøre mig
en bjørnetjeneste, hvilket jeg ikke forstår. Jeg har fået et nummer på
skadestuen, som jeg kan ringe til hvis det er. Og så tager vi et døgn af gange.
Jeg har det bedre, men stadig ikke godt. Min kontaktperson kommer herud i
morgen, og er har et par timer, så det er rigtig rart.
Åh, hvor jeg kender den følelse af bare at have lyst til at selvskade igen, når man først har gjort det én gang. Det er skræmmende, på en måde.
SvarSletJeg bliver så harm, når jeg hører om, at de ikke bare umiddelbart vil indlægge folk, som selv ønsker det - håber, at du kan henvende dig igen og holde fast på dit ønske om indlæggelse, hvis det bliver nødvendigt <3
Kæmpe knus
Rart, at du forstår det. De vil ikke indlægge mig, fordi mener, at jeg skal afprøve det med, at være alene. Hende lægen jeg talte mente, at hvis de indlagde mig gjorde de meg en bjørnetjeneste. Det forstår jeg ikke.
Slet