Mit sind er fyldt, og jeg hverken kan eller ville rumme mere
i mit hoved nu. Jeg har lige fået den triste nyhed fra min ledsager, at hun er
sygemeldt med stress, og derfor ikke må arbejde mere, hvor længe det vare ved
hun af gode grunde ikke. Jeg har det som om alle de folk omkring mig, som betyder
noget for mig forsvinder ud af mit liv, og det er slet ikke særlig sjovt. Det er
faktisk rigtig hårdt.
Først var det min første kontaktperson her i huset, som
lykkeligt vis blev gravid, men hun blev ret hurtigt i graviditeten sygemeldt
grundet voldsomme plukveer, og nu har hun født en sund og rask pige, og det er
bare rigtig godt. Når man tænker på, at hun mistede et barn sidste år. Jeg håber
sådan at jeg når at se hende inden jeg flytter herfra, for hun har virkelig
gjort rigtig meget for mig, som jeg slet ikke har fået takket hende for.
For noget tid siden fortalte min psykolog så, at hun har
besluttet sig for at stoppe, da hun er 67, og har en del bøvl med sin hofte, så
det er helt okay, at hun vælger at stoppe, men det gør det ikke mindre hårdt,
for hun er kommet til at betyde rigtig meget for mig, og har hjulpet mig i
gennem en masse svære tider. Jeg er dog så heldig, at hun stadig gerne vil
holde kontakten med mig efter hun er stoppet, så det er jeg bare rigtig glad
for. Tak til dig for alle de gode mange snakke, og fordi du har lyttet til mig
og støttet mig, når det var rigtig svært, og fordi så mennesket Katja og ikke
min diagnose.
Sidste år sagde min psykiater i gennem 7 år til mig, at hun
nu mente at jeg havde fået det så godt, at jeg ikke behøvede at tale med hende
længere. Jeg kunne heller ikke blive ved med at gå hos hende, da hun er
tilknyttet Blindeinstituttet, og der går jeg ikke længere. Hun har faktisk
snakket længere med mig end det egentlig var meningen, da hun godt vidste, at
jeg har brug for at snakke med en, som jeg kender godt. Det var hårdt at sige
farvel, da hun har fulgt mig gennem så mange år, og har givet mig den hjælp,
som jeg havde sådan brug for dengang. Hun bad mig sende en mail om, hvordan det
gik, og det gjorde jeg. Tak til hende,
for alt det gode hun har gjort for mig lyttet til mig, og støttet mig, når det
var rigtig svært og ikke mindst taget mig alvorligt.
Her for noget tid siden blev min anden kontaktperson også
sygemeldt på ubestemt tid, da hun også er plaget af sin graviditet, og grundet
hendes historie med en uforklarlig abort sidste år bliver der ikke taget nogen
chancer med hende, hvilket jo er ganske forståeligt. Jeg håber også jeg kommer
til at se hende inden jeg flytter. Tak for hyggelige stunder, gåture og NADA,
som virkelig har hjulpet mig, og for gode og støttende samtaler.
Min nye ledsager
skrev til mig på Facebook, at hun desværre er blevet sygemeldt med stress, og
derfor ikke må arbejde mere, og hvor længe det kommer til at stå på ved hun
ikke. Jeg kan næsten ikke overskue, at skulle skifte ledsager igen. Ud over at
hun er min ledsager er hun også tilrettelægger for det POV-program, som jeg har
været med i. og har haft travlt med to nye programmer til tredje sæson af POV
som hun har skulle lave, og derfor har vi ikke set ret meget til hinanden. Fra starten
har vi været tætte i relationen, og rigtig gode venner, og har virkelig hygget
os med tur min gamle skole, strøgture, caféture, ture i forskellige kirker og
en masse gåture. Jeg håber alt det bedste for hende, og at hun snart bliver
rask. Og så håber jeg at hun fortsat kan være min ledsager.
Min gamle ledsager stoppede også, fordi hun ikke kunne rumme
både studie, at arbejde i Netto og som ledsager for mig. Det skete i januar
måned. Vi har virkelig haft det fantastisk godt sammen med både shoppeture,
cafébesøg, en masse gåture omkring søerne, tur i biografen og ude at spise sammen.
Du har oplevet mig både gode og dårlige dage og har været meget forstående og
lyttende når jeg har haft brug for det. Jeg er glad for at kende dig, og for at
du har været en del af mit liv. Du blev min veninde lige så meget, som du var
min ledsager, og det gjorde det trygt og rart. Jeg er glad for at vi stadig har
kontakt og skriver sammen.
Det er nogle af de mennesker, som ikke længere er i mit liv.
Nogle af dem kommer heldigvis tilbage på et tidspunkt, og det gør det lidt
lettere for mig at håndterer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar